Forberedelse: 30 minutter

Tilberedning: 45 minutter (inkl. hviletid)

Nok til: 4-6 personer


Ingredienser:

  • 3 kyllingefilet
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. chilipulver
  • ½ tsk. groft salt
  • ½ dl. olivenolie
  • 2 løg i tern
  • 5 dl. revet ost
  • 6 tortillas
  • 1 portion hjemmelavet enchilada sauce

Sådan gør du:

  • Bland spidskommen, chili pulver og salt sammen, fordel det på begge sider af kyllingefileterne
  • Varm olien op i en pande over medium varme og steg kyllingen på begge sider, indtil de er gennemstegt
  • Læg dem på en tallerken, lad dem hvile kort inden du begynder at rive kyllingen i stykker med to gafler. Riv det hele i stykker og sæt det til side
  • Tag de hakkede løg og kom dem på samme pande, uden at rengøre den. Steg dem til de er bløde og klare og sæt dem til side
  • Varm enchilada saucen op i panden og tag panden af varmen
  • Kom ca. halvdelen af saucen i bunden af et ildfast fad
  • Smør hver tortillas med enchilada sauce og fordel ost, kylling og løg i midten
  • Rul dem tæt sammen og læge dem tæt i fadet
  • Fordel resten af saucen ud over det hele og drys med ost
  • Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i 30 minutter
  • Lad den derefter stå og hvile i 10-15 minutter og server med tomato tart

Det der mexicanske køkken har altså en hel del spændende ting på menuen. Enchilada er en af de ting, jeg altid har syntes lød vildt spændene, men ikke har kunnet finde ud af at prøve. Nu var det tid, nu gik den ikke længere, nu skulle det prøves. Og pudselig åbnede en helt ny verden sig for mig. Enchilada er jo ikke bare enchilada, der er jo et væld af muligheder! Skal det være med oksekød eller kylling og hvilke grøntsager, krydderier osv. skal jeg bruge? Heldigvis har jeg min Pioneer Woman, der kan guide mig i den rigtige retning. Det slår aldrig fejl, at følge en af hendes opskrifter, og så kan man jo altid regulere i den efter sag og behag hen af vejen. Mit eneste problem var, at jeg ikke kunne finde en færdig enchilada sauce, så jeg blev nødt til at lave min egen. Og det var faktisk slet ikke så slemt, jeg vil endda gå så langt som at sige, at det var nemt! Hele den her ret er nem, så bare se at komme i gang.

1

Du skal bruge kylling, olivenolie, løg, cheddar, groft salt, chili pulver, spidskommen, hjemmelavet enchilada sauce og tortillas. Og hvis du har brug for det, kan du jo skifte hvedetortillas ud med grove tortillas. Så virker det også næsten lidt sundt.

2

Start med at komme 1 tsk. spidskomme, 1 tsk. chili pulver og ½ tsk. groft salt i en lille skål.

3

Og rør det hele sammen til en lækker krydderblanding.

4

Fordel krydderblandingen på begge sider af kyllingen og steg dem ved medium varme til de er gennemstegte.

5

Du skal selvfølgelig huske at vende dem undervejs. Ellers kommer det til at tage sin tid.

7

Læg kyllingen på en tallerken og brug to gafler til at rive det fra hinanden, ligesom du ville have gjort, hvis du lavede pulled pork.

8

Sæt den revne kylling til side.

9

Tag de to løg, skær dem i tern og steg dem på panden fra før. Du skal ikke rense panden først, lad løgene stege i fedtet fra kyllingen, så de sidste krydderier kommer med ind i løgene.

11

Når løgene er stegt klare og bløde, sætter du dem til side.

12

Tag nu din enchilada sauce og hæld det hele ud på panden, så det kan blive varmt og boblende. Tag derefter panden af komfuret.

13

Kom ca. halvdelen af saucen i bunden af et ildfast fad.

14

Tag nu dine tortillas og smør enchilada sauce ud over dem.

15

Kom lidt revet ost ned langs midten af tortillaen.

16

Efterfulgt af noget revet kylling.

17

Og til sidst de stegte løg. Rul derefter dine tortillas så stramt som muligt.

18

Læg dem tæt ned i fadet. Mit fad havde plads til 6 tortillas. Eller er de blevet til enchiladas nu?

19

Fordel det sidste enchilada sauce ud over de rullede tortillas.

20

Og drys lidt friskrevet cheddar ud over det hele. Sæt nu fadet i ovnen ved 180 grader i 30 minutter.

21

Muuums. Nu kommer den svære del, lad dem være! Lad dem stå i 10-15 minutter, evt. med et stykke sølvpapir løst lagt over. Brug evt. tiden til at lave tomato tart.

22

Så er der serveret, lækker varm kyllinge enchilada med tomato tart. Vi to voksne mennesker blev faktisk begge meget mætte af denne ene portion. Men så var der jo nok til nem mad aftenen efter. Jeg elsker ”leftover-aften”. Det var helt klart ventetiden værd. Nu skal jeg have afprøvet alle de andre udgaver jeg fandt.