Thanksgiving is coming

Thanksgiving is coming

Så er det snart tid til Thanksgiving og jeg er godt i gang med mine lister. Gæsteliste, menu-liste, kageliste og senere kommer også indkøbslisterne. Og ja, der bliver lavet mere end én indkøbsliste. Først en indkøbsliste til brød og kager, som jeg forsøger at bage i forvejen og fryse ned, derefter indkøbslisten til alt det, min mor og jeg skal tilberede dagen i forvejen. Jeg elsker vores indkøbstur, jeg tager min kalkun-hat Ferdinand på, tager mine mange, lange lister og så drøner mor og jeg i Bilka. Det er SÅ hyggeligt og alle de andre kunder får altid et smil på læben og lidt at fortælle om, når de kommer hjem. Et år var jeg ved at tage livet af en Bilka-medarbejder, men siden da har jeg sørget for at se efter, om der kravler medarbejdere rundt på stiger, inden jeg råber GOBBLE GOBBLE GOBBLE. Det er signalet til min mor om, at jeg har fundet en ting fra listerne. Ja, jeg gør mig selv til grin, ja, folk tror jeg er mentalt retarderet og hvad så? Jeg kender dem ikke (som regel), de møder mig aldrig igen (håber jeg ikke) og de har haft lidt at grine af og noget mærkeligt at fortælle om, når de kommer hjem. Lidt ligesom det år jeg blev standset på vej til arbejde af en astronaut, som uddelte rundstykker.

Jeg håber da vi ses i Bilka d. 9. november 🙂

Indtil da, får du her en af tærterne fra sidste års Thanskgiving, den var en succes, som langt de fleste af mine tærter er. Okay, det lød sgu lidt selvglad, men de er som regel bare altid gode 🙂

Her får du:

Pekan-chokoladetærten