Så er det snart nu, om lidt holder vi Thanksgiving og jeg er på ingen måde klar endnu. Jeg har ca. lidt bordpynt klar, men ikke helt færdig. Jeg har bestilt en kalkun. Og jeg har fået bagt én kage. Det er helt hen i vejret. I går fik vi kigget på menuen, stuffingen, indkøbslisten og slagplanen. Men jeg er stadig ikke sikker på, om vi nu også når det hele. Det er også første gang jeg prøver, at være så sent på den med min planlægning, det har jeg aldrig prøvet før. Det er godt, at jeg har min mand og min mor til at hjælpe mig, så vi bliver klar.
Jeg ser frem til vores indkøbstur torsdag med kalkunhatten Ferdinand, jeg ser frem til madlavningen fredag, men jeg ser som altid mest frem til lørdagen, T-day. I år med ganske få ændringer på menuen, men det finder familien nok ud af. Mest af alt glæder jeg mig til det sekund, hvor alle har fået mad på deres tallerkener, sidder stille, tager den første mundfuld, og stilheden sænker sig. Det sekund er det, der gør det hele værd, al stressen, alle frustrationerne, sveden på panden, panikken over, om der nu er nok og om alle er glade og tilfredse. Det sekund af stilhed, hvor 22 mennesker sidder stille og er stille, det er uvurderligt.

Til Thanksgiving i år skal vi have kalkun tilberedt på vores nye Broil King rotisseri. Vi har allerede afprøvet den med et par kyllinger i weekenden. Det skal nok blive rigtig godt.

Twice baked med kylling og spinat