Godt nytår og godt nyt år
Godt nytår til alle, jeg håber I kom glade og sikre ind i det nye år. Jeg lå syg og levede hele dagen af cola, smøger og en hel masse afsnit af House of cards. Så vi fik vores gode nytårsmenu d. 1. januar med kransekage til dessert.
Jeg har ikke haft meget tid til hjemmesiden (eller til at sidde stille) den sidste måned. Mellem arbejde, træning, øve nye koreografier til træning, lektier og skolegang, så har der bare ikke været meget tid til hjemmesiden. Jeg har dog spist, og afprøvet nye opskrifter, det handler om prioriteter.
Men nu er der tid igen, jeg har læst lektier, jeg kan alle 21 koreografier, jeg har fri fra træning i dag og jeg multitasker lige nu, jeg ser både en serie og deler opskrifter med jer. Eller det var planen, indtil jeg loggede ind på min hjemmeside og opdagede, at der har været en opdatering og ALT VAR LAVET OM!!!! I panik ringede jeg til Lillebror, I ved, min redningsmand, der altid fikser det, når der er noget galt med hjemmesiden, eller noget jeg ikke kan finde ud af (eller noget jeg har pillet ved ved en fejl). Lilebror fiksede det hele på blot et par minutter (mens min svigerinde grinede svagt i baggrunden over min panik) og jeg kan igen dele opskrifter med jer. Og derfor får I hele to opskrifter i dag. En lækker varm gryderet, perfekt til en blæsende og kold vinterdag, samt en fantastisk kage (mange kager faktisk, men så er der også lidt til fryseren).
Jeg erkender, at jeg ikke er god til ændringer og fremskridt. Et faktum min gode veninde Marlene og jeg har diskuteret et par gange, hun synes vist at jeg både er håbløs og gammeldags. Claus og jeg har netop skiftet den ene af vores biler ud med en nyere model, den er både nøglefri og har fartpilot. To ting jeg stærkt har modsat mig de sidste mange år. Jeg er bange for begge dele, jeg bryder mig ikke om det og jeg kan ikke lide nye ting. I går kørte jeg min første tur i vores nye bil og afprøvede både det ene og det andet. Den nøglefri del kan jeg måske affinde mig med, men det der fartpilot, det var altså mærkeligt. Jeg brugte meget lang tid på at sidde og undre mig, lettere urolig og forvirret. Når man ikke længere skal køre bilen, men bare styre, hvad skal man så lave? Jeg tror det kommer til at tage et par ture, inden jeg helt har affundet mig med det.
Min gode kollega Hanne er overbevist om, at jeg vil elske at køre med automatgear. Jeg er overbevist om, at hun tager voldsomt fejl.
Min aversion mod fremskridt og nye ting betyder også, at alt i mig går i panik, når hjemmesiden pludselig ændrer sig og jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Det er godt at Lillebror ikke er længere væk end et opkald.
You must be logged in to post a comment.