Jeg ved godt, at jeg ikke har været for dygtig i år med at dele opskrifter, kreative ideer eller historier fra min hverdag med jer. Men det vil jeg forsøge at råde bod på nu. Her får I i billeder og forklaringer, en gennemgang af, hvad der er foregået på gården og i mit liv fra januar og indtil nu. Så hold nu fast, vi starter med et hul i gulvet.
Januar
Januar var ikke så voldsomt indholdsrig. Det var vist bare en helt almindelig januar med koldt vejr. Claus startede dog året med at banke tre fliser op i mit ganggulv, fordi han var bange for, at der var en utæthed i gulvvarmen. Det var der ikke. Gæt engang hvor lang tid det tager, inden de tre manglende fliser bliver udbedret.
Da Claus blev ramt af ptsd’en måtte jeg lære tålmodighed og at sige pyt. Tingene tager nogle gange noget længere tid og enten må jeg affinde mig med det, eller finde en måde at komme om ved det på.
Hullet fra de tre manglende fliser er netop blevet udbedret i dag. D. 10 november. Og billedet er taget d. 12. januar. 11 måneder tog det. Så da vi bestemte os for at skifte alle vinduer i huset, og Claus begyndte at snakke om selv at gøre det, sagde jeg nej. Jeg insisterede på håndværkere. Tre manglende fliser kan jeg leve med, men at få skiftet alle vinduer og døre i huset kan jeg ikke vente så længe på. Håndværkerne og Claus klarede at få skiftet alle vinduer og døre på to dage.
Ud over det, så slappede vi vist bare meget af i januar. Åd slik og drak cola. Så film.
Ponjo, vores lille affaldskat, tager magten mere og mere her i huset. Min stakkels store, 50 kg.s rottweiler tør ikke jage katten ned af sofaen, når den ligger på hans plads. Det er hårdt at være hund her i huset.
Februar
Februar gik lidt hurtigere og med langt mere indhold. Vi var i sommerhus i vinterferien med hele min søskendeflok, ægtefæller, børn og vores far. Denne gang var vi på Djursland i et kæmpe sommerhus. Det var så stort, at jeg insisterede på, at alle havde deres mobiltelefoner på sig konstant, for jeg gad ikke rende rundt fra den ene ende til den anden for at finde folk.
Billedet her er mit yndlingsbillede fra den uge. Min ældste bror og jeg kunne mærke, at vores far trængte til lidt kærlighed og opmærksomhed, så vi tog ud på køretur med ham. Og så så vi et skilt, der pegede mod nogle stendyser. Så der kørte vi hen. Og så på stendyser. Det var en god dag.
Februar var også måneden, hvor jeg igen stoppede med at ryge. Jeg stoppede d. 18. februar, så det her, er billedet af min allersidste smøg. I skrivende stund har jeg ikke røget 5312 cigaretter og jeg har sparet 10.625 kr. Og ja, der er bestemt stadig dage, hvor jeg savner at ryge. Det bliver forhåbentligt bedre med tiden.
Marts
Vi rykker videre til marts. Der skete heller ikke så meget i marts. Gabby er ved at blive en stor pige, nu 1 år og 3 måneder. Og hun elsker at sove med Claus på sofaen. Jeg har utallige billeder af de to i sofaen i dyb søvn, ofte med hende liggende helt hen over ham.
Ponjo har taget ved lære af hundene. Nogle gange tænker jeg på, om han selv er klar over, hvor heldig han er. Han startede sit liv i et beskidt affaldsskur i Silkeborg, næsten sikker på et elendigt liv med sygdom, sult og kulde. Men så hentede vi ham og hans mange søskende, plejede ham, Gabby adopterede ham og nu lever han et liv i sus og dus. Han har klatretræ, varme senge, sofaer og stole, to hunde, der vasker ham og nusser ham, når han har lyst, masser af mad og masser af kærlighed. Det er godt at være kat.
Tayson har fundet et nyt favorit-sted at slappe af. Han elsker at ligge på havebordet. Så kan han sidde eller ligge og holde øje med hønsene, han har godt overblik over hele haven og bordet er ofte dejligt lunt, da det er sort sten og hurtigt suger varmen til sig. Tayson er en skøn hund, der stadig ikke har opdaget, at bordet er højere end hegnet, hvilket vil sige, at når han uden problemer kan hoppe op på bordet, vil han uden problemer kunne hoppe over hegnet. Vi siger det ikke til ham.
April
Min nevø Anakin har været på besøg flere gange hen over året. Han elsker at komme ud til faster og onkel på landet, der er masser af sjov. Særligt er han faldet fuldstændig for disse to. Vores nabo Patricia har mange heste og vi har i år haft disse to hingsteføl fra sidste forår gående på vores fold. De er på billedet her netop taget fra deres mødre og skal til at lære at stole på mennesker og komme, når vi kalder. Vi havde forsøgt et par uger uden held, de ville ikke komme til os og snakke med os. Men så kom Anakin på besøg, gik ind på folden og så skal jeg dælme love for, at de ville snakke. Anakin kalder dem sine bedste venner og lige siden dette besøg, har hestene ændret sig og kommer gladelig til os. Jeg tror også de forelskede sig i Anakin, de nussede ham, snuste og gik så tæt på ham, at de havde mulen helt nede i hans nakke, når han gik rundt på folden. Utroligt hvad børn og dyr kan få ud af hinanden.
Anakin hjalp mig også i køkkenhaven og i vores lille frugtplantage. Han var ikke videre begejstret for at skulle hjælp med at plante i køkkenhaven. Jeg prøvede at forklare ham fordelene ved en køkkenhave, alle de lækre ting vi kunne plante og gro og høste. Han forklarede mig, at man faktisk bare kan køre ned til købmanden og hente de ting. Det var først da der skulle vandes, at han var med på ideen igen.
Langs vores fold står nogle store flotte grantræer. Jeg tog dette billede af deres utroligt flotte og meget lilla små grankogler. Jeg har aldrig før set dem i den farve. Det her er noget af det jeg elsker ved at bo herude. Der er altid noget nyt at opleve, at opdage, at lære. Herude er en verden fuld af nye forunderlige ting, som jeg aldrig har set før.
Og Tayson ligger fortsat på sit bord og nyder varmen. Han fandt hurtigt ud af, at Gabby ikke kan komme derop, så hver gang han vil gemme legetøj for hende, tager han det med op på bordet. Udspekuleret.
Jeg var også en tur i cirkus med Anakin. Det var hans første gang og han skulle helt sikkert have en stor candyfloss. Han tog to bider og bestemte sig så for, at den kunne han ikke lide. Suk.
Men selv showet i cirkus, var han helt vild med. Særligt da de kom ind med dødsdromen og de mange små motorcykler, der skulle køre rundt inde i den.
Maj
Så kom vi til maj, og min have begynder nu at se rigtig ud igen. Claus valgte jo at pløje (med traktor og plov) min have i november sidste år. Vi havde vist talt om, at lægge hele græsplænen om (på et tidspunkt!), så da han fik liv i traktoren, så pløjede han altså. Til sidst fik vi besøg af en professionel til at få det sidste rettet af og så fik vi sået ny græs. Og jeg indrømmer blankt nu, at jeg er utroligt glad for vores græsplæne, den er stor, den er flot jævn og det blev bare meget bedre. Og det tog kun et halvt år, fra han pløjede den, til der igen blev sået græs. Tålmodighed.
Vi fik også endelig fat i et drivhus, der kan holde til dansk blæsevejr. Jeg havde ellers fået et flot orangeri fra Bilka, men allerede i den første forårsblæst, faldt det sammen og efter at have forsøgt at redde det i tre uger, gav vi op og kørte det tilbage til Bilka. I stedet fandt vi dette tunnel-drivhus på 3 x 6 meter. Og med mulighed for at sætte yderligere fag på, hvis jeg vil have det længere på et tidspunkt. Det drivhus har absolut gjort det godt i år.
Samtidig har vi så fint fået hegnet køkkenhaven ind. Forårsprojektet i 2020 er at udvide køkkenhaven, så den følger hele vejen ud langs drivhuset. Vi har brug for mere køkkenhave.
Vi fik også installeret hønsehuset (tidligere legehus, vi købte af et ungt par i Hammerum). Den er sat op på betonblokke, for at undgå rotter i hønsehuset.
En god gang maling, og så ser det også helt fint ud.
Havearbejde kan godt være hårdt for mand og hund, så en god eftermiddagslur skal der ind i mellem til.
Ret hurtigt begyndte jeg at kunne se et flot grønt tæppe af ny græs. Jeg nyder i den grad min have, min køkkenhave og min terrasse.
Vores første afgrøder blev høstet i maj. Radiser i flere forskellige farver. I år har jeg lært, at man ikke skal så to breve med radiser på én gang. For det betyder, at man har 200 radiser klar, på én gang. I stedet har jeg lært, at man skal så en lille meter af gangen med to ugers mellemrum. Smart.
Vi fandt ud af, at vi har liv på gården. Nyt liv. En fuglemor havde bosat sig i en af vores redehuler på øverste etage af vores foderhus. Hun kunne ikke lide at få besøg.
Vi fik også de første beboere i hønsegården i maj. Fire små silkehøns fik vi foræret af min gudmor i Barde. To haner og to høner. Indtil videre har vi erfaret at silkehønseæg er voldsomt små. Der skal to af deres æg til, for at det svarer til et almindeligt æg. Vi har også opdaget, at hønsene er gode til at ligge på æg, mens hanerne generelt bare er meget belastende. Særligt den ene galer konstant, når solen står op, når den går ned, når den skinner, når den går bag en sky, når det regner, og stort set konstant derimellem. Så hanerne må nok lade livet sidst på året og komme i den store suppegryde. Anakin er voldsomt begejstret ved udsigten til at se en slagtning, han har fået forklaret, at der skal hakkes hoveder af med en økse. Jeg tænker dog nok lige vi venter et år eller to mere, inden han skal se det.
Vi kan mærke forskellen på Gabby og Taysons opvækst ved måden de reagerer på dyrene på. Tayson er vokset op i byen i et lille hus de to første år af sit liv, så han er overstadig og voldsom ved alle dyr. Gabby har boet hele sit liv her på gården og er efterhånden vant til alt vad hun oplever. Så hun stod lidt og kiggede på hønsene, hvorefter hun begyndte at bevæge sig rundt om hønsegården for at hyrde dem. Det samme har hun gjort med hestene på folden.
Tayson derimod må nu kun se på fra terrassen, han er alt for voldsom, tonser derhen, gør og hopper og springer. Stakkels høns, de bliver jo helt stressede.
Se lige køkkenhaven, alt vokser så fint og grønt. Nå ja, det er med salat som det er med radiser. Plant kun en smule af gangen. Så ved vi det.
I den anden side af køkkenhaven går det ikke så hurtigt endnu, men ærterne er da på vej. Køkkenhaven er delt i tre store bed, det tredje bed er optaget af jordbær og en enkelt græskarplante.
Juni
I juni udvidede vi hønseflokken med 5 sussex-høns. De bliver noget større og lægger også æg i en ordentlig størrelse. Desværre valgte to af hønsene at forlade os, mens vi var på ferie i august og af de tilbageværende tre, viste det sig at to af dem er haner. Så der ryger nok også en sussex-hane under slagtningen. Og så må vi have fat i nogle flere dame-høns til foråret.
På sådan en gård må man finde sig i mange små overraskelser. Som da jeg flyttede en potteplante og fandt denne kæmpe skrubtudse. Ja, der kom et lille hvin ud af mig. Jeg tror heller ikke den var begejstret.
Jeg prøvede at tage nogle pæne billeder af hundene, det var min plan at fremkalde dem og sætte dem i glas og ramme. Gabby bliver ikke nogen stor fotomodel.
Ponjo har nu også opdaget hønsene. Han er begyndt at blive mere modig og bevæge sig mere udenfor hen over foråret. Og nu har han så fundet hønsene. Han brugte den bedre del af en dag på at gå rundt og udforske hegnet, undersøge hvor højt det er og overveje om han kunne komme over. Måske han ved, hvad der er blevet af to af hønsene?
Køkkenhaven vokser godt. Jeg er helt tosset med, at vi har kartofler i flere rækker.
Og kartofler i flere farver. Vi prøvede at plante røde kartofler, lilla kartofler og almindelige kartofler. Vi har nu lært, at det er fandens svært at finde de lilla kartofler i den mørke jord. Så dem tager vi ikke igen.
Det vokser også godt i drivhuset. Ananaskirsebær, agurker, cantaloup melon og peberfugter i den ene sige og tomater og chili i den anden side. Jeg havde så fået plantet lige rigeligt med agurk og tomat. Og jeg skal lære at passe tomatplanter. Men det kan du selv se senere.
Hen over sommeren har vi jævnligt taget vores flettede kurv, gået i køkkennhaven og har hentet grønt til vores aftensmad. Enten til vores salat.
Eller friske kartofler. Vi har så mange kartofler, at vi har kunnet tage fra og burde kunne klare os vinteren over med egne kartofler. Det synes jeg faktisk er lidt fedt.
I juni afholdt vi også vores første årlige ”Merry 4th of Hallowgiving”. Vi har aflyst Thanksgiving for en stund og har i stedet rykket det hele til et sommerarrangement. Det betyder masser af plads, masser af afslapning og som noget nyt for mig, et sammenskudsgilde, så Claus og jeg ikke skulle stå med det hele.
Anakin har nu fundet ideen i en køkkenhave, men er fortsat mest interesseret i selve vandingen.
Juli
Så altså, jeg nævnte jo, at jeg nok havde plantet for mange agurkeplanter.
Jeg vil tro, at jeg har syltet omkring 70-90 glas agurker i år. Ud over de agurker vi har spist og har givet væk. Så 12 agurkeplanter er altså for mange.
Nå ja, se lige det her. Jeg havde basilikum til at stå i drivhuset i en potte. Til højre et blad fra min basilikum, til venstre et blad fra en af Bilkas store potter med basilikum. Jeg skal helt sikkert have basilikum igen næste år, det var fantastisk.
I juli høstede jeg også alle vores ærter. Nøj vi har spist mange ærter i år. Jeg brugte en god eftermiddag på at bælge ærter og kunne til sidst putte 2 kg. ærter i fryseren.
Gabby og Tayson var helt tossede med at ”hjælpe” os, de fik guflet mange ærter i sig den dag.
Åh ja, det skal I også se. Den absolut bedste hotdog, jeg længe har spist. Mest fordi at det var med hjemmegroede og hjemmesyltede agurker og rødløg. Jeg planlægger at sætte dobbelt så mange rødløg til næste år. Det var en succes og mine syltede rødløg er yderst efterspurgte blandt mine kolleger.
Endnu et lille mirakel dukkede op i juli. En lille kylling blev det til. Den overlevede dog desværre ikke, de andre høns hakkede den ihjel. Men nu ved vi det kan lade sig gøre, så næste år bliver høne og æg taget fra i et bur for sig selv, så de små kyllinger ikke kommer noget til.
Mine ben som de så ud det meste af sommeren. Jeg trives bedst i køkkenhaven og drivhuset uden sko på og på mine knæ, når der skal luges. Vi var godt inde i oktober, før mine fødder igen var helt rene og ikke længere havde spor af jord i hver lille revne.
Jeg fik denne syltebog af min svigermor på et tidspunkt. Den har været helt fantastisk at slå op i og sylte efter i år. Særligt fordi, at der er skrevet noter ved nogle af opskrifterne, og jeg er klog nok til at stole på noterne frem for at følge opskrifterne slavisk. Man skal altid stole på de små noter, husmødrene har skrevet i bøgerne, de ved hvad de lavede.
August
Vi er kommet til august, og der høstes fortsat på livet løs i drivhuset. Jeg har plantet et væld af forskellige tomater, gule, røde, lilla, store små. Jeg kunne gå derude i timer og bare småspise tomater direkte fra planterne.
Som jeg sagde tidligere, jeg skal lære at passe tomatplanter. Mit drivhus voksede stille og rolig til og blev en jungle, hvor vi måtte dukke og sno os igennem. Ofte fik jeg ikke alle agurker med ind, fordi jeg simpelthen ikke kunne se dem imellem det hele. Og på et tidspunkt mødtes tingene i toppen og begyndte at brede sig over på den modsatte side. Totalt uoverskueligt.
September
September kom og høsten begyndte for alvor. Løgene blev knækket i august (det har vi lært af Bonderøven), de blev derefter taget op nogle uger senere og lagt til tørre i løgkasser, Claus har bygget til mig. Til sidst blev de bundet op og flettet sammen. Vi har løg nok til at komme igennem vinteren. Dog vil jeg næste år hoppe over de hvide salatløg og fokusere udelukkende på gule og røde løg.
Selv godt ind i september kunne vi fortsat høste tomater, agurker og nu også peberfrugter. Absolut fantastisk.
Vores lille lager af hjemmesyltede og saftede gode sager begynder at fylde lidt. Vi er nu midt i september og endnu ikke i nærheden af at være færdige med at sylte og koge saft. Så vores lille lager her, når at vokse en hel del mere, inden året er gået.
På vores gårdsplads foran huset har vi to store bede med hindbærbuske. Heldigvis er buskene vokset godt høje, men Tayson har en super god balance. Så han rejser sig ganske elegant op på bagbenene og står stille, mens han forsigtigt plukker hindbærene. Gabby hopper op og får fat i så mange som muligt, knap så elegant. Så hver gang hundene var alene på gårdspladsen, kunne vi stå i køkkenvinduet og se dem spise hindbær. Til trods for deres hindbærtyveri, har jeg alligevel høstet adskillige poser og bøtter hindbær til fryseren og min mor gik også hjem herfra med en stor bøtte hindbær i oktober.
Nogle gange så falder der en enkelt gren af hindbærbuskene, Tayson er altid helt uskyldig, han aner ikke, hvordan det er sket.
I september tog jeg på besøg ved Elia og Heart i Herning med min mor, min nevø Anakin og min niece Ayalia. Min nevø har bestemt sig for at være kunstner, når han bliver stor. Så vi tog ud og så på kunstværker.
Ayalia var mest begejstret for vandpytterne. (Det var jeg også)
Oktober
I oktober blev det høsttid for mine mange chilier. Også her havde jeg muligvis plantet for mange planter, så min lillebror fik en kæmpe kurvfuld chili. Han har syltet godt og grundigt og glæder sig nu til foråret, hvor hans drivhus skal op og stå hjemme i haven. Jeg er så stolt af ham. Og min nevø er begyndt at planlægge, hvad der skal plantes derinde af ting, han godt kan lide.
Gennem hele året har jeg naturligvis trænet helt tosset. Hver gang vi har release på nye koreografier i Silkeborg, iklæder min makker Freja og jeg os de mest fantastiske kostumer og så har vi en fest. I oktober var vi WonderWoman. Aldrig har jeg svedt så meget, det er bestemt ikke kostumer, der er beregnet til at træne i.
I år blev det kun til et enkelt lille græskar. Men jeg tog masser af kerner fra og næste år laver vi et stort græskarbed på vores lille mark. Så skulle vi gerne få mange flere græskar. Hønsene fik resten af græskaret og kernerne, det skulle være godt til dem som ormekur. De var vist bare glade for at få noget lækkert grønt.
Så er det ved at være tid til at rydde drivhuset. Planterne er så småt begyndt at visne og se lidt misserable ud.
Vupti, så er der tømt ud og klar til næste år. Der står nu kun to vindrueplanter tilbage i drivhuset. Anakin og Ayalia har store forhåbninger til vores vindrueplanter til næste år, de elsker vindruer.
Det sidste der står tilbage i køkkenhaven nu er porrer og agurker. Jeg har plantet sommer- og vinteragurker og ville lige hive en vinteragurk op, for at se hvordan de ser ud efterhånden. Jeg tror de er klar til at blive høstet. Folk spørger, hvad vi gøder vores køkkenhave med. Hestepærer er svaret og så får man åbenbart sådan nogle mutant-gulerødder. Måske jeg skal have spurgt min nabo til, hvad hun fodrer de heste med.
Anakin og Ayalia var igen på besøg i oktober. Denne gang fik Ayalia også lov at overnatte, hvilket hun længe havde glædet sig til. Det var først ved sengetid, at hun blev lidt betænkelig ved det, men det gik nu hurtigt over.
Dagen efter tog jeg dem begge med på Bones og derefter en tur i MCH, hvor vi så Pippi Langstrømpe. Teateret var en succes, Ayalia udbrød flere gange, at hun bare elskede det. Bones kunne jeg have sparet mig. De nød salatbaren og spiste sig mætte i agurker, meloner, majs, ost og rosiner. Anakin bestilte en burger med ost og ketchup. Ingen kød. Og så glemte kokkene endda at komme ost i. Heldigvis var der en rigtig sød tjener, som tog Anakin med ned i køkkenet, så han selv kunne skælde kokkene ud og de kunne fikse hans burger. Stor oplevelse for ham.
Vi sluttede oktober af med et besøg ved min ældste storebror og hans kone i Fredericia. De er vilde med Halloween og gør rigtig meget ud af det. Jeg fortalte om det til mine kolleger en dag, hvortil en af mine kolleger udbrød ”I er da vist alle sådan lidt….. sindssyge i jeres familie.” Ja det er vi. Når vi går i gang med noget, så går vi all in.
Så hvis du bor i Fredericia, vil jeg foreslå dig næste år at slå et smut forbi Smalagervej d. 31. oktober. Du er ikke i tvivl om, hvilket hus det drejer sig om, når du går ned af vejen.
Aftenen ved min storebror og svigerinde sluttede vi af med græskarudskæring. Det var rigtig hyggeligt med selskab af min far og hans kæreste Jeanette. Mine forældre blev skilt i 2013 og min far erklærede at det nu var slut for ham med kærlighed. Han troede ikke på, at der nogensinde ville være en for ham igen. Heldigvis tog han fejl, han er nu forelsket til op over begge ører, og vi er alle så glade på hans vegne.
November
Vi er nu landet i november og året er ved at være gået. Vi starteed november i Hogager Fælleshus med en hyggelig aften med Johnny Cash musik og foredrag, god mad og årets første juleøl. Hogager er et skønt sted at bo og her er et godt fællesskab. Til forskel fra Sdr. Felding, så er de her enormt inkluderende og interesserede i nye beboere, så de bliver så glade, hver gang Claus og jeg deltager i noget herude. I næste uge skal jeg til banko med en kollega i Hogager Fælleshus. Det glæder vi os til.
Anakin og jeg tager tit i biografen og denne måned er ingen undtagelse. Ayalia er nu blevet så stor, at hun er klar til at komme med os. Hun klarede en tur i teateret så super fint, så en tur i biografen er ingenting. De er så sjove at have med, elsker deres popcorn og varme baconchips, deres cola og deres plakater, de kan tage med hjem til værelset. Og jeg tror da også at filmene er ret okay at se.
Eftersom Anakin allerede har peget yderligere fire film ud, han gerne vil ind og se i år, har jeg nu bestemt mig for, at han og jeg ønsker os biografbilletter i gave fra nu af. Ellers bliver faster snart en fattig dame.
Så det var mit år indtil nu. November og december kommer formentlig til at gå med julebag, julegaver, julehygge, bankospil, træning, arbejde osv. Vi er så småt begyndt at gøre os tanker om køkkenhaven til næste år og er ved at gøre de første forberedelser. Der er altid masser at se til her på gården. Selvom det nu nærmer sig vinter, er der fortsat ting der skal gøres, der skal vintersikres, potter og planter skal ind eller plantes om, køkkenhaven skal ryddes igen, jeg tænker at hønsene for lov at gå løs derinde et stykke tid, der skal slagtes et par haner, de skal plukkes og koges eller steges, de sidste grøntsager skal op og vinterklargøres osv. osv. Til gengæld skal vi hverken tænke på at salte eller rydde sne på fortorvet, for sådan noget har vi slet ikke.