Forbedelse: 20 minutter

Tilberedning: 10 minutter pr. plade

Nok til: 2 mellemstørrelse kagedåser

Ingredienser:

  • 500 g. mel
  • 375 g. blødt smør
  • 250 g. sukker
  • 1 stang vanilje
  • 1 æg
  • 100 g. mandler

Sådan gør du:

  • Først smutter du mandlerne og så hakker du dem rigtig fint
  • Vaniljestangen flækker du på langs, så skraber du kornene ud og blander dem med lidt sukker
  • Sukker, smør og vaniljekorn røres godt sammen
  • Tilføj ægget, mandler og mel og ælt det hele sammen til en dej
  • Sæt stjernepladen i kødhakkeren og send dejen igennem
  • Lav stænger på ca. 10 cm. og saml dem i en lille krans
  • Bag dem ved 180 grader i 10 minutter
  • Pak i kagedåser, når de er kølet helt af

Det er en rigtig dårlig kombination at have en hjemmeside med opskrifter og at være en pleaser. For det betyder, at når jeg bliver spurgt til en bestemt ret eller kage, så gør jeg mit allerbedste for at prøve det af så hurtigt som muligt. Jeg vil jo gerne gøre folk glade, også endda folk jeg aldrig har mødt før. Så da min svoger på Sjælland skrev, at hans nogle af hans kolleger efterspurgte opskrift på vanillekranse, så måtte jeg jo i gang med julebageriet. Også selvom jeg egentlig vist for 14 dage siden meddelte, at jeg var færdig med julebageriet for i år.
Jeg synes dog godt selv, jeg kan forsvare det, for jeg har netop smidt to store dåser kager ud, der smagte af pommern til, og samtidig er vi allerede så småt ved at få tømt nogle af de andre kagedåser.

Så 1) jeg har plads i mit kageskab og 2) jeg har tomme kagedåser. Altså må der bages igen.

Dagens opskrift er fra min Mad og Køkken af Esther Scheel og Bodil Westergaard fra 1946. Indtil videre er min erfaring, at de gode gamle kogebøger har nogle fantastiske småkage-opskrifter (bortset fra den ene, jeg har måttet smide ud), så derfor satsede jeg på den ældste vanillekranse-opskrift, jeg kunne finde i mine bøger.

I dag skal vi kun bruge seks ting, smør, sukker, mel, mandler, æg og en vaniljestang. Jeg hørte engang en mesterkok siger, at der ikke er behov for mange og komplicerede ingredienser, for at skabe noget, der smager fantastisk. Det passer meget godt med disse vanillekranse, kan jeg forstå på min mand.

Vi flækker vaniljestangen, skraber kornene ud og blander dem med lidt sukker. Og med den pris vaniljestænger har i dag, så handler det om at få så meget som muligt ud af sådan en vaniljestang.

Mandlerne smutter du, med mindre du selvfølgelig har købt dem smuttede. Og så kører du dem gennem minihakkeren, til de er helt fint hakkede.

Så kan vi komme i gang med dejen. Først skal sukker, smør og vaniljekornene røres godt sammen i en stor skål.

Så tilføjer vi det ene lille æg og rører sammen igen.

Så i med de finthakkede mandler.

Og til sidst vores mel. Faktisk siger opskriften i bogen helt præcist ”Æltet Dejg.” Det er den allerførste sætning i fremgangsmåden og den hjælper os jo ikke meget. Så jeg brugte en fremgangsmåde jeg kender fra nogle af de nyere småkage-opskrifter, jeg har fulgt.

Så er vores dej klar til næste skridt. Og nu bliver det lidt pinligt.

I 2009 blev min eksmand og jeg gift og jeg fik i bryllupsgave (ja det er min, ikke vores) denne fine store Kenwood køkkenmaskine med alt hvad dertil hører. Jeg har brugt røremaskinen ofte gennem årene, særligt når jeg har lavet større portioner af dej, men jeg har faktisk aldrig nogensinde haft kødhakkeren ude af kassen. Jeg åbnede den for første gang for et par dage siden, for at se, hvad der egentligt fulgte med. Hvad værre er, for et par år siden købte Claus og jeg en gammeldags kødhakker med håndsving, for at kunne lave vaniljekranse. Jeg aner ikke, hvad jeg tænkte på.

Jeg var ude fredag og købe den yderste dims her, skiven med stjernepladen i. For sådan en havde jeg ikke. Og teknisk set passer den ikke helt, for det er et andet mærke, men det er tæt nok på. Det virker.
I med dejen, drej på knappen og fang så de stjerneformede stænger, efterhånden som de kommer ud af maskinen. Det er skisme nemt og smart.

Så tager vi stængerne og former til små fine kranse. Ca. 10 cm. vaniljestang bliver til en fin rund vanillekrans. Så ind i ovnen ved 180 grader i 10 minutter. Det var et gæt, for den sidste sætning i fremgangsmåden siger ”Den sammenæltede Dej køres igennem Kødhakkemaskinen med en dertil indrettet Hulskive, og Dejgpølsen deles og formes til runde Kranse.” Punktum slut, you are on your own now.

Men både grader og tid ser ud til at passe, for mine kranse blev fine gyldne og faste. Og ifølge Claus så smager de bare helt fantastiske og præcis som de skal.

Jeg fik to fine mellemstørrelse kagedåser ud af denne opskrift. Og det tror jeg er meget passende for vores behov resten af december måned.

Så til min skønne svogers gode kolleger, her har I jeres vanillekranse anno 1946.