Forberedelse: 10 minutter
Tilberedning: 20 timer
Nok til: 4 personer
Ingredienser:
- ¾ dl. hakkede, soltørrede tomater
- 2 kyllingefilet i tern
- ¼ – ½ tsk. chiliflager
- 4 romatomater i tern eller 20 cherrytomater halveret
- 1 håndfuld frisk basilikum, hakket
- 250 g. frisk spinat
- 3 fed hvidløg, finthakket
- Olivenolie
- Salt og peber
- 1 pk. frisk pasta
Sådan gør du:
- Varm olivenolien op i en gryde og tilføj soltørrede tomater, kylling og chiliflager. Lad det simre til kyllingen er gennemstegt
- Tilføj de friske tomater, basilikum, hvidløg og spinaten og lad det simre i ca. 5 minutter til spinaten er faldet sammen
- Smag til med salt og peber.
- Kog pastaen og hæld derefter vandet fra
- Kom pastaen op i gryden til kyllingen og vend det hele sammen
Nu hedder min lille hjemmeside jo god mad og nem mad, så når jeg finder en opskrift, der nærmest skriger ”god og nem”, så skal den naturligvis prøves. Og prøves og prøves og prøves. Du kender det godt, man har lyst til pasta, men gider faktisk ikke spise pasta og kødsovs igen. Så er den her altså et super alternativ og samtidig væsentligt sundere (hvis vi ser bort fra pasta-delen).
Du skal bruge soltørrede tomater, olivenolie, kyllingefilet, chiliflager, tomater, frisk basilikum, spinat, hvidløg, salt og peber og pasta.
Start med at varme olien op i en gryde og tilføj så de hakkede, soltørrede tomater.
Tilføj også kyllingefileten, skåret i tern naturligvis. Husk at krydre med salt og peber.
Og så en smule chiliflager. Hvor meget? Det kommer an på smag og behag.
Lad kyllingen stege indtil den er gennemstegt.
Så tilføjer vi de friske tomater, der er skåret i tern (eller skåret i halve, hvis du har brugt cherrytomater), den hakkede basilikum og de finthakkede hvidløg.
Og næsten vigtigst af alt, spinaten. Lad det simre i et par minutter, til spinaten er faldet sammen.
Sådan her skal det se ud. Husk godt med salt og peber.
I mellemtiden har du kogt din friske pasta.
Hæld vandet fra pastaen og kom så pasta over i gryden til kyllingen og alt det andet. Vend det hele godt sammen.
Og så er der serveret, nemt, hurtigt, lækkert og smækfyldt med smag.