Jeg er generelt et lidt kompliceret menneske. Længe har jeg gået og troet, at det kun var inde i hovedet, jeg var lidt kompliceret, men min krop har nu indhentet det forsømte. Jeg har i årevis haft problemer med voldsom svimmelhed og sortnen for øjnene, hvis jeg har rejst mig op for hurtigt. I følge min læge er det meget normalt for unge, sunde kvinder. Den lever jeg stadig højt på. Ung og sund, ja tak.

I går var jeg så i fitness centret for at styrketræne med min veninde og pludselig gik det galt på hack squatten. Hvis du ikke ved hvad en hack squat er, så er det et torturredskab, min personlige træner er meget begejstret for at smide mig i. Der sad jeg midt i opvarmningen, da noget sprang i min ryg. Sådan føltes det i hvert fald. En blanding af, at noget enten sprang eller blev revet over. Jeg måtte have hjælp til at komme af torturredskabet og lå og kravlede rundt på gulvet nogle minutter, mens jeg overvejede, hvordan pokker, jeg skulle komme op at stå. Op kom jeg, hjem kom jeg også og naivt tænkte jeg, at en god nats søvn nok kan løse mange problemer. Ikke dette problem. Så da jeg i morges hverken selv kunne komme ud af sengen, komme på toilet eller få tøj på, måtte jeg ringe til lægen. Den (unge) læge kiggede, testede, trykkede, spurgte og konstaterede, at jeg har fået mig et kraftigt lændehold. Men at det vil være fornuftigt i min alder, at fortsætte med at styrketræne, særligt de svage muskler. MIN ALDER?!?!?! Okay, jeg bliver da godt nok 40 i næste måned, men AV!
Vi kan altså konstatere, at mit hoved er ung og sund men min lænd har nu nået en alder, hvor vi skal til at tænke på at styrketræne de svage muskler.

Det ville egentligt ikke være så surt, hvis ikke det er fordi jeg i weekenden har 5 holdtræninger, hvor jeg sammen med 6 andre instruktører skal give den gas i henholdsvis Holstebro og Silkeborg. Lægen trøstede mig dog med, at med moderat bevægelse, let styrketræning og tid, så skal min lænd nok blive god igen. Han var lidt uspecifik på det med tiden, men jeg tænker 1-2 dage, så må det være fint.

Så lige nu gør min lænd ondt, min venstre balle gør ondt, at nå ting i skabe og skuffer under hoftehøjde er stort set umuligt, at nyse bliver umiddelbart efterfulgt af et smertens udbrud. Jeg kan ikke sidde for længe uden at få mere ondt, så jeg op og gå lidt rundt gå rundt, til gengæld kan jeg ikke gå eller stå særligt længe uden at få mere ondt og have behov for at sætte mig ned.

Jeg kan for resten på det kraftigste fraråde, at man googler en læges diagnose. Har jeg netop lige gjort det alligevel, ja det har jeg. Kan jeg holde fast i mit håb om bedring på 1-2 dage, ikke helt. Ikke kun er der tale om lumbago eller hekseskud, hvilket jeg troede kun gamle mennesker fik, men der er nu også tale om en kronisk tilstand, der vil vende tilbage med lidt forskellige symptomer og jeg kan med mellemrum opleve tilbagefald med nye smerter. Jamen hurra for mig da.

Således opløftet vil jeg nu humpe ud i køkkenet og forsøge at lave mig en omgang chocolate brownie cookies (for lægen sagde, at det er bedst, at jeg holder mig i gang).
Du kan jo så i mellemtiden kigge lidt på nyeste opskrift her og finde ud af, hvornår den skal lægges ind i madplanen. Den får vores varmeste anbefalinger og det er jo ved at være suppetid.

Italiensk kødbolle suppe