Babyer på gården!
Så skete det sørme, vi har fået den første kalv. Vi var i Tyskland fredag og få Gabby parret (ja, vi er naturligvis i karantæne nu), og på vejen hjem ringede vores nabo og kunne fortælle, at vi netop havde fået en lille kalv 😃
Indtil videre er begge køer meget beskyttende omkring den lille ny, vi har kun lige præsteret at få øremærket den, vi mangler stadig at kønsbestemme den. Så snart vi ved, om det er en dreng eller pige, får den sit navn. I mellemtiden venter min nevø og niece spændt, da det er dem der har valgt navnene. Det er meget vigtigt, at få at vide, om den første kalv er en Elsa eller en Ymer. Men indtil videre kan I se billeder af den lille ny på Instagram på lille_sondergaard 😊 Bedre billeder følger, når den lille ny vil stå stille og posere og de to mødre vil lade være med at gå i vejen hele tiden.
Vi har også fået udruget første kuld kyllinger, vi holder kadancen fra sidste år, 7 kyllinger fra 8 æg. De er så søde, og Oskar, vores lille internat-kat, har nu opdaget, at der er noget inde bag den lukkede dør til kontoret. Selvom han afslappet går rundt med de store høns i hønsegården, så tænker jeg nu alligevel ikke, han skal have lov at møde de små endnu.
Så nu mangler vi egentlig bare at tiden går, så vi kan få scannet Gabby om et par uger og se, om der er hvalpe på vej. Og så mangler vi naturligvis også, at Mrs. Beef lige får kælvet, så vi kan få kalv nr. 2 registreret på gården.
Vi har en del høns på gården nu, og det giver lidt problemer i forhold til æggeproduktionen. Der kommer simpelthen for mange æg. Så i dag kommer der en opskrift på frittata og så en lækker opskrift på kyllingefilet. Kan I fornemme fjerkræs-temaet 😂