Baller af blæver, ben af gummi

Næsten en uge siden jeg har været forbi sidst og sikke en uge det har været. Som nogle af jer måske har læst, er jeg nu uddannet som både BodyPump og BodyAttack instruktør og i søndags var der stor release-fest i Silkeborg, hvor vi havde premiere på vores nye koreografier i fire forskellige Les Mills hold. Heraf pump og attack. Det har betydet, at jeg den seneste uge har brugt næsten alle vågne timer på at øve koreografier, hver eneste biltur har været en mulighed for at øve, hvad der skal siges, hvornår det skal siges og gerne med store fagter, høj musik og en råbende mig. Jeg må have lignet en idiot. Men søndagens fitness fest gik forrygende. Vi startede tre tøser kl. 9 søndag morgen med fuld knald på, høje knæløft og de lækreste, mest skrigende 80-er inspirerede kostumer, vi overhovedet kunne finde til en times attack. Vi var et ømt syn og hold nu kæft, hvor var det varmt at træne i.

Det er godt der kun er release-fest hver 3. måned. Og nej de dragter gør intet godt for vores figurer. De gjorde heller ikke noget godt for min ansigtskulør, da jeg efter en time kastede mig ned af trappen til omklædningsrummet, vred mig ud af tøjet, fik tørt og korrekt træningstøj på og drønede op af trappen igen til den næste time, hvor vi var to der skulle undervise i pump. Jeg må indrømme, jeg var meget træt, da jeg kom hjem søndag efter 4 timers træning. Vel at mærke ovenpå en uge, hvor vi har trænet nonstop flere timer om dagen. Mine ben var helt exceptionelt tunge, da jeg mandag mødte op til endnu en times BodyAttack og sjældent har mine strakte arme været så slappe og slatne at se på.

Heldigvis er det nu tirsdag og jeg har træningsfri i dag. Det har jeg glædet mig helt enormt meget til. Det gør heller ikke helt så ondt i ryg og bryst at trække vejret i dag og jeg kunne sætte mig på min kontorstol i morges uden at ømme mig. Så det går fremad.

Det går også fremad med Thanksgiving forberedelserne. Der er købt en stor grill med rotiseri, der er bestilt en kalkun på 12-15 kg. og i dag kom Claus hjem med min nye, brugte industriovn. De seneste par år har vi jo brugt motorcykelklubbens lokaler til dagen, og der har været masser af ovne og køleskabe at trække på. Men nu er vi flyttet langt ud på landet, motorcykelklubben er en times kørsel væk og det er bare mere bøvl end jeg gider, at skulle flytte alt maden frem og tilbage. Så i år holder vi det herhjemme på gården. Men kun én lille ovn slår jo ingen steder til, når der skal opvarmes 15 foliefade mad. Så Claus og jeg har et stykke tid diskuteret, hvor mange ekstra ovne, jeg skulle have. Jeg har krævet et par stykker, altså 4 ekstra, hvorefter vi havde en lang debat om, hvor mange “et par stykker” er. Claus mener bestemt, at det svarer til to. Undtagen, åbenbart, når der er tale om øl med gutterne. Så kan et par stykker pludselig godt være mere end to.

Claus har alle dage været en løsningens mester, så her er hvad han kom hjem med til mig i dag.

Den trænger lige til en rengøring, så er den klar. Alle mine problemer er løst, nu mangler jeg kun et ekstra køleskab, en stor grukedel, at få bagt mine kuvertbrød og lavet indkøbslisten. Så er jeg snart klar til vores årlige shoppingtur, mor 🙂 Og ja, jeg har allerede fundet datoen for Thanksgiving 2019, det handler altsammen om forberedelse, folkens! Nå ja og hvis nogen mangler en indbygningsovn, så er jeg leveringsdygtig 🙂

Og nu vi taler om kuvertbrød, her er en succes fra sidste års Thanksgiving. De kommer med vores varmeste anbefalinger.

Texas Roadhouse Rolls