Endelig fredag
Endelig fredag og sikke en uge, det har været. Generelt har jeg jo altid travlt på denne tid af året, men onsdag havde jeg åbenbart så travlt, at da jeg var færdig med at spise aftensmad og ville gøre mig klar til at skulle til banko, var tiden løbet fra mig og banko var allerede i gang. Ak ja, så må jeg jo komme af sted næste gang i stedet.
I dag har jeg sammen med en del af de øvrige naboer været til åbningsreception ved Gaardbryg ApS, en af nabogårdene ikke langt fra os. Tidligere var det en minkfarm, men da det ligesom blev stoppet landet over, skulle de finde på noget andet. Og det blev så et mikrobryggeri. Jeg kan på vegne af alle naboerne anbefale at I lige slår et smut forbi Gaardbryg og køber en øl eller to. Vi fik smagt på deres testøl og Husmandsøl og en enkelt hotdog blev det da også til. Og et par gode timer i godt selskab.
Nu er det tid for mig, at hoppe i køkkenet og sætte en gryde pasta i kog, så vi også kan få noget aftensmad. Og så skal jeg tidligt i seng i aften, så jeg kan være frisk til høstmarked på Gram Slot i morgen.
Men inden jeg lukker ned for i dag, så får I lige en opskrift på Hot & Spicy pickles. Her er der rig mulighed for at lege med styrken på dine agurker, måske den særligt er god til en mandehørmeaften med fede burgere og gode øl (fra Gaardbryg ApS)