Tiden går stærkt og om lidt er det åbenbart juleaften, er der nogen der påstår. Vi har nu fået at vide, at vi får nøglerne til vores hus i løbet af den næste uge, så vi er godt i gang med at pakke ned. Det betyder, at ikke kun har jeg ikke kunnet pynte til jul i år (!!!), jeg har samtidig også huset fyldt med flyttekasser og julegaver og synes der er tusindvis af beslutninger, der skal tages. Skal det med, eller ikke med? Skal det smides ud eller afleveres i en genbrugsbutik? Har vi husket at købe alle julegaver? Og har vi styr på, hvor langt de forskellige gaver er i forsendelsesprocessen? Jeg indrømmer, at vi i år har tyet til julegavekøb på nettet, selvom jeg faktisk synes det er meget hyggeligt at gå ud og købe julegaver. Når jeg altså har tid og oveskud og har det hele planlagt på forhånd. Det har jeg ikke i år.

Oveni alt vores pakkeri og julegavestress, har vi denne weekend haft besøg af min nevø Anakin på 3 og min niece Ayalia på 1. Det er lidt af en udfordring med Tayson, da han jo er vant til store teenageunger, han kan tumle med, og som ikke hyler, hver gang han puffer lidt til dem eller slikker lidt på dem. Og han er altså svært begejstret for små børn, de er søde, de smager spændende og han vil frygtelig gerne være tæt på dem og beskytte dem.
Min niece startede med at være begejstret over ham, indtil han begyndte at slikke hende i hovedet, så blev han alligevel lidt for meget. Hun stak i et hyl, hvilket gjorde ham forvirret og fik ham til at gø, hvilket hun blev forskrækket over, så hun hylede endnu højere. Efter den første halve times tid med skyhøjt energiniveau fra Taysons side og to unger, der syntes han var alt for voldsom, begyndte tingene at falde til ro. Og det endte med, at Tayson fik udviklet to gode lege med ungerne. Han fandt ud af, at Ayalia er super glad for bolde, så han lagde sin bold i hendes skød, hun “kastede” den (de 20 cm. hun nu kunne kaste hans tunge KONG-bold), han greb den og lagde den pænt ved hende igen. Stor var glæden og smilet, hun klappede og grinede og han logrede. Succes. Efterfølgende begyndte han at træne Anakin i juletræsdansen, de to gik rundt om hinanden tusind gange, Tayson med en hullet strømpe i gabet og Anakin med høje hvin og grin. Super leg. Tayson er så ganske forelsket i de små, at han konstant skal kunne se dem og være tæt på dem. Stor var derfor også hans panik, hver gang de rendte i hver sin retning, for hvem skulle man nu holde øje med og følge efter??
Sengetid kom og belært af sidste overnatning, fjernede vi Taysons halsbånd. Kæderne i hans halsbånd klirer nemlig ganske meget og det vækker mig, hver gang jeg kan høre ham i babyalarmen. Tayson sover nemlig ikke, når de små er her, han ligger hele natten imellem dem på gulvet og holder øje. Og med det samme der kommer en lyd fra en af dem, så er han oppe at stå og er totalt klar, til hvad end han er klar til, når jeg kommer ind på værelset for at se til dem. Det er virkelig bedårende at se den store klump af en rottweiler totalt blød og mega forelsket i de to små. Og så er han bare verdens bedste beskytter, så jeg kunne sove helt roligt. Til gengæld har Tayson været fuldstændig udmattet og har sovet siden de tog hjem i formiddags. Jeg forventer, han sover et døgns tid endnu, inden han er tilbage i sin normale rytme igen. Stakkels lille hund.

Da juletiden nu åbenbart nærmer sig, må vi hellere finde endnu en af julekage opskrifterne frem fra sidste år. Særligt Claus var ganske begejstret for denne, men nu kan han også rigtig, rigtig godt lide kokos.

Kokoskranse