Fremskridt

Fremskridt

Først den gode nyhed, min lænd er i bedring, jeg kan nu selv komme ud af sengen, jeg kan også bukke mig igen og jeg sover nogenlunde. Jeg er gået fra at kunne sparke efter ankler til at kunne sparke efter knæskaller, så det er store ting. Og tusind tak til min gode nabo, dyrlægen Patricia, der lige havde de rette redskaber hjemme, til at behandle min lænd. Det er nu guld værd med sådan en dyrlæge/hundekiropraktor på den anden side af marken, der gang på gang sætter min ryg på plads, når jeg har lavet noget dumt.

Så til den trælse nyhed, det er den tid på året, hvor snot og hoste angriber enhver i et svagt øjeblik. Og i tirsdags blev det så min tur. Så jeg drukner nu mine sorger i te med honning, strepsils og Panter Tanter (Golden Girls), mens jeg håber på hurtig bedring, inden jeg skal til Sjælland i morgen.

Jo jo, jeg kører stadig det vilde jetset liv. Denne gang drøner jeg til Sjælland for at besøge min storebror og svoger, se deres nybyggede hus og kigge på brudekjoler. Jeg glæder mig klart mest til de to første ting, det der med kjoler….. suk. Jeg har min mor og skønne svigerinde med, i morgen eftermiddag hopper vi alle i min bil og så er der ellers dømt tøsetur til Sjælland.
Og jo, du har da ret, jeg er sådan set allerede gift. Men Claus og jeg har bestemt os for at forny vores ægteskabelige løfter næste år, når vi samtidig fejrer 40 og 50 års fødselsdag. Og da dette er mit tredje bryllup, har jeg bestemt mig for, at det skal gøres korrekt denne gang, med hvid kjole og præst og det hele. Jeg har endda bedt to at mine nabomænd om at være mine blomsterpiger. Det bliver et syn for guder.

I dag deler jeg vores favorit brød med jer. Det er faktisk så knaldgodt, at jeg tror jeg vil hoppe i køkkenet og sætte en dej over, så der er lækkert franskbrød til Claus i weekenden, mens jeg dalrer rundt på Sjælland.

Amish franksbrød