Her er stille. Meget stille
Efter mine to spontane feriedage i sidste uge, er jeg nu vendt tilbage til kontoret i Herning. Og her er stille. Meget stille. Vi kan tydeligt mærke, at langt de fleste af vores kolleger stadig holder ferie. Det gør både borgere og arbejdsgivere tydeligvis også. Så her er rigtig, rigtig stille. Og samtidig er alle døre låst herinde, dels af sikkerheds hensyn, når vi er så få og dels fordi der er et problem med nogle af de automatiske døre.
Så hvad laver jeg så, sådan en meget stille dag. Ud over naturligvis at besvare de ganske få mails og opkald, der kommer, så rydder jeg op. Får orden i gamle papirer, rydder op i gamle mails og får orden på både fysiske og elektroniske mapper.
Og så deler jeg den her lækre opskrift med jer. Er det til morgenmad, er det til eftermiddagskaffen, er det en aften snack? Den her lille bar kan, synes jeg, det hele.