Hold på hat og briller
Nu må I ikke blive bange eller bekymrede, men sørme om ikke jeg er her igen. Og så endda med to opskrifter denne gang.
Normalt er jeg i fuld gang med at planlægge og arrangere Thanskgiving på denne tid af året. Men ikke i år. Efter sidste års store succes rådførte jeg mig med min mand, min ældste storebror og min svigerinde, hvorefter jeg aflyste Thanksgiving. Det er ikke fordi jeg ikke elsker min familie og ikke vil se dem alle sammen, men jeg kan simpelthen ikke holde ud, at samle 22 mennesker i mit hus i november måned. Det er for fyldt, for presset og på ingen måde hyggeligt.
Så i år har vi i stedet holdt Merry 4th. of Hallowgiving i slutningen af juni. Det var sammenskudsgilde, havefest, overnatning for de, der medbragte campletter, højt til himmel, god tid og plads til at hygge, spille spil og slappe af. Det var en absolut succes, jeg havde slet ikke trang til at kvæle min familie på samme måde, som når de alle er klemt sammen i mit hus.
Om Thanksgiving vender tilbage i samme skala på et senere tidspunkt, ved jeg ikke, men jeg kan dog mærke, at jeg savner kalkunen, kartoffelmosen og green bean casserole. Så måske jeg køber en lille kalkun på et tidspunkt og kun inviterer nogle få udvalgte.
Her får I i første omgang to reste-opskrifter fra sidste år. Og den ene skal vi endda have igen i denne uge. Kalkunen kan helt sikkert godt skiftes ud med rester af en helstegt kylling eller rottiseri-kylling, men du kunne jo også finde en gårdbutik, købe en 15 kg.’s kalkun og invitere 20 af dine nærmeste til Thanksgiving. Jeg lover, der vil være rester.
Turkey panini og Turkey pot pie
You must be logged in to post a comment.