Julen står for døren

Julen står for døren

Normalt hygger jeg mig i denne tid på året med en god lang julebageweekend med min gode veninde Bettina. Men i år falder alt bare ind over hinanden i en super uheldig kombination, så jeg må undvære min årlige julebageweekend. Det er jeg enormt ked af, for jeg synes det er super hyggeligt og jeg elsker at bage i overflod af forskellige småkager til min mand, familie, venner og kolleger til julemåneden. Og i år har jeg samtidig en god stor samling af gamle opskriftsbøger, med masser af spændende gamle opskrifter på julebag, jeg ville elske at have haft tid til at afprøve en del af dem. Men desværre, resten af året kommer til at gå med masser af træning, pakning af hus, maling af nyt hus, lægning af gulv i nyt hus, flytning, udpakning og en weekend i Frøslev-lejren til gensynstur med nogle af familierne vi holdte sommerferie med. Og så er der vist også lidt jul og nytår, der skal fejres på en eller anden måde.

Heldigvis skal vi i år til Fredericia og holde jul med min storebror, svigerinde og niece, så det letter da lidt af julestressen. Tror jeg. Håber jeg. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til en dejlig jul med familien.

Selvom jeg ikke har tid til en julebageweekend med Bettina i år, så har jeg stadig gode juleopskrifter til jer. Vi fik nemlig ikke delt alle opskrifter med jer fra sidste års julebageweekend, så vi har stadig lidt nye ideer til julegodter. Rigtig glædelig jul 🙂

Honninghjerter