Forberedelse: 30 minutter

Tilberedning: 5 timer

Nok til: 4 personer


Ingredienser:

  • 4 koteletter
  • 600 g. kartofler
  • 400 g. champignon i skiver
  • 1 løg
  • Olivenolie
  • 6 fed hvidløg
  • 2½ dl. fløde
  • 120 g. neutral flødeost
  • 1¼ dl. kyllingebouillon
  • 1¾ dl. revet parmesan
  • 1 spsk. herbes de provence
  • 1 tsk. chiliflager
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  • Start med at skrælle dine kartofler, skær dem i store tern og kom dem ned i din slowcooker. Drys med salt og peber
  • Champignon renses og skæres i skiver, løg skæres i tern og hvidløg pilles
  • Krydr dine koteletter på begge sider med salt og peber
  • På en pande varmer du lidt olie op og begynder at stege dine koteletter
  • Vend koteletterne, når de har fået farve på den ene side
  • Når koteletterne er brunet af på begge sider, lægger du dem op i slowcookeren ovenpå kartoflerne
  • Hæld lidt mere olie på den nu tomme pande og rist champignonerne af
  • Når champignonerne er faldet sammen, hælder du dem op i slowcookeren over koteletterne
  • Mens koteletterne er i gang på den ene pande, kan du varme lidt olie op på en anden pande og tilføje løg og presset hvidløg. Lad det stege et minuts tid
  • Tilføj så fløde, flødeost og kyllingebouillon og lad det simre i 10 minutter
  • Tilføj så parmesan på panden med flødesaucen og lad det smelte godt sammen
  • Til sidst tilføjer du herbes de provence og chiliflager, samt godt med salt og peber
  • Når saucen er godt tyk og alt parmesan er smeltet, hælder du saucen over hele herligheden i slowcookeren
  • Sæt din slowcooker på high i 5 timer eller low i 8-9 timer
  • Når tiden er gået, er der serveret. Lækre, møre kartofler, møre koteletter, champignon og en lækker fed hvidløgssauce til

Det her er en af de slowcooker opskrifter, der kræver lidt mere forarbejde. Men den er nem lige at sætte over en lørdag ved middagstid og så bruge resten af eftermiddagen på at gå i haven, slappe af, tage på tur og komme hjem til aftensmad, der står klar.

I dag skal vi bruge koteletter, kartofler, champignon, løg, hvidløg, fløde, flødeost, kyllinegbouillon, revet parmesan, herbes de provence, chiliflager, salt og peber og olivenolie.

Vi starter med at skrælle kartoflerne, skære dem i store tern og læg dem ned i slowcookeren. Drys med salt og peber.

Champignon renses og skæres i skiver.

Løget skæres i små tern og hvidløg pilles, så de er klar.

Koteletterne krydres med salt og peber på begge sider.

På en pande varmer du lidt olivenolie op, hvorefter du begynder at brune koteletterne af på hver side.

På en anden pande varmer du lidt olivenolie op og begynder at stege løg og hvidløg.

Når løgene har fået et minuts tid, tilføjer du fløden.

Og samtidig flødeosten.

Tilføj din bouillon, eller som vi gjorde, tilføj vand.

Og derefter lidt under en halv bouillonterning.

Koteletterne er i mellemtiden blevet klar, så læg dem i slowcookeren oven på kartoflerne.

På koteletternes pande tilføjer du lidt mere olivenolie og steger så dine champignon.

I saucen skal vi nu tilføje vores parmesan.

Og vores herbes de provence og chiliflager. Lad det hele boble et par minutter til parmesanen er godt smeltet.

Vores champignon er nu også klar.

Så op i slowcookeren med dem.

Og vores sauce er klar.

Den hælder du ud over hele herligheden i slowcookeren.

Sæt din slowcooker på high i 5 timer eller low i 8-9 timer.

Aftensmaden er nu klar, det er bare i med den store grydeske og fiske kartofler, champignon og kød op. Husk godt med sauce.

Det ser lidt rodet ud, men hold op det smager godt. Og selvom forberedelserne tog lidt mere tid, end normalt, så var det stadig hurtigt klaret, og vi kunne tage i by et par timer og stadig komme hjem til frisklavet aftensmad.