Forberedelse: 5 minutter

Tilberedning: 4½ timer

Nok til: 2 personer


Ingredienser:

  • 2 kalkunlår
  • 2 tsk. paprika
  • 1½ tsk. salt
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • ½ tsk. peber
  • ½ tsk. cayennepeber

Sådan gør du:

  • Bland alle krydderierne
  • Dæk kalkunlårene på alle sider med krydderier
  • Læg dem i slowcookeren på high i 4½ timer eller low i 8 timer
  • Server med pommes eller salat

Så bliver det her altså ikke nemmere. Kalkunlår finder vi altid i Lidl, vi er så glade for at have fået en Lidl i nærheden af os. Og ved at lave kalkunlår i slowcookeren får du de mest fantastiske og møre lår, det er super nemt at trække senerne ud af dem.

Du skal bruge kalkunlår, salt og peber, paprika, løgpulver, hvidløgspulver, oregano og cayennepeber.

Bland alle krydderierne i en lille skål.

Sørg for at komme krydderierne ud over lårene på begge sider og læg dem ned i slowcookeren.

Sæt din slowcooker på high i 4½ timer eller low i 8 timer og gå ud og lev livet.

Vores lår er klar, de er møre og de er fulde af smag.

Det blev nem aftensmad med kalkunlår, pommes og en favoritsauce fra Jensens.