Det er onsdag og indtil videre har den her uge været ramt af tungsind. Jeg kan ikke svare på, præcis hvad det er der har ramt mig, men det dræner mig fuldstændig for energi.
Mandag var ikke super slem, men havde det ikke været fordi, jeg havde træning om aftenen og vi havde en overraskelse til en af deltagerne, havde jeg nok fundet en kollega til at tage over. I går var rigtig slem og jeg måtte opgive mit arbejde efter en halv dag og få en kollega til at overtage min træning om aftenen.
I går var så slem, at jeg højlydt måtte sidde og tale mig selv igennem mine opgaver, for at sikre, at jeg huskede alle trin i processerne. Samtidig var det en dag, hvor jeg gav los og fandt alt det slik jeg kunne i huset og begyndte at æde løs. I en grad så jeg blev rigtig dårlig, fordi jeg i en meget lang periode har skåret kraftigt ned på de søde sager. Men jeg havde brug for at trøste mig selv, og chokolade er den eneste metode, jeg kender.
I dag er lidt bedre, og jeg tænker at jeg kommer igennem både arbejde og træning, men jeg er stadig ramt af tungsind og manglende energi. Det er virkelig irriterende og bliver nærmest sådan en selvopfyldende proffeti. Jeg havde ellers bestemt i går aftes, at jeg her til morgen ville starte dagen med et godt bad og så ville det hele garanteret vende, men bare det, at der pludselig stod en lastbil i vores indkørsel kl. 6:20 med tagplader, var nok til at vælte min dag igen.

Jeg har talt med min psykolog om det flere gange. Min frustration over, at jeg ikke “bare kan komme over det” eller ikke “bare kan tage mig sammen”. Han siger det skyldes min diagnose og det faktum at jeg i flere år har ydet over evne uden at lytte til mig selv. Jeg siger, at det er noget pjat og jeg bare må tage mig sammen. Så det diskuterer vi pt.
Det er en proces, hvor jeg lige nu skal lære, at der er begrænsninger, jeg skal acceptere, at der er begrænsninger og så skal jeg finde en måde at leve mit liv bedst muligt. Og selvom jeg lige nu har lyst til at droppe træning i aften, så ved jeg også, hvor fantastisk godt jeg har det bagefter. Jeg ved jo, at der står et hold fuld af glade mennesker, der får mig til at grine, svede og synge højt med.

Når det så er sagt, så er bagning stadig en af de steder, jeg finder glæde. Ikke at jeg når at bage i dag, men i går sendte min eksmand mig en opskrift, som vi lige skal have kigget på. Og jeg glæder mig allerede til at prøve at lave den. Måske på søndag, vi må se hvordan resten af ugen går først.
I dag går vi med endnu en snegle opskrift, denne gang i form af hvidløgsbrød. De er garanteret gode til sommerens grill-fester (når vi engang får sommer igen)

Hvidløgssnegle