Så skal der smokes!

Så skal der smokes!

Claus’ nye Trager Ironwood 885 er kommet hjem og står nu klar på terrassen. Og det er historien om røremaskinen om igen. Den skal kobles på internettet, den skal kobles på hans telefon, der er en app med nye opskrifter dagligt, han kan sidde og styre temperatur fra toilettet, hvis han skulle ønske det. Ting bliver simpelthen så smarte nu om dage, er det nu også en god ting? Lige nu står han derude og er ved at klare opsætningen. Jeg kan høre en masse bippen fra den og han går og småsnakker lidt med den, mens han tjekker manualen. Manualen har for øvrigt et specifikt punkt for europæere, omkring ikke at lade børn og personer med funktionsnedsættelse bruge grillen. Det undrer os lidt, så dumme er vi altså heller ikke i Europa.

Mens han samlede grillen i torsdags, fik jeg endelig kontrol over mit hus igen. Efter et par måneder i konstant rod, hvalpe, ombygning af kontor og soveværelse, håndværkere udenfor og generelt nok at se til, er alt nu endelig på plads. Soveværelset er færdigt og vi har sovet der en uges tid nu. Kontoret blev færdigt i torsdags og jeg sidder her nu for første gang og skriver et lille indlæg til jer. Nu har vi et par ugers ro, inden håndværkerne kommer igen. Så skal sidste del af taget skiftes på staldbygningen, solcellerne skal installeres og håndværkerne går derefter i gang med at lave vores stue. Lige nu glæder jeg mig, til vi er færdige for i år, men jeg glæder mig mindst ligeså meget til at se, hvor højt et juletræ jeg kan få.
Huset er nu gjort rent fra yderst til inderst, jeg har sorteret kraftigt i ting, der aldrig bliver brug eller vil blive brugt igen og jeg har pakket en kasse med ting, jeg ikke vil smide ud, men heller ikke rigtig vil skille mig af med.

Om lidt går jeg i køkkenet, for vi skal have ben lavet på den nye smoker i aften. Og der skal lidt tilbehør til. Så i dag skal jeg prøve kræfter med southern baked beans, cheddar biscuits, baconsvøbte champignon, Nutella shortbread bar og caramel apple pie bar. Og så laver jeg en lille portion panzanella på vores første store tomathøst fra drivhuset.

Hvis du også har planer om en grilleaften, så kan jeg anbefale de her hvidløgsbrud. De gør sig godt hele året rundt.

Hvidløgsbrud